iPhone 3G med iOS 4.2 wrap up
TurnON har efterhånden dækket iPhone 3G siden iOS 4 kom på banen. Vi mener at iPhone 3G brugere bliver snydt for en anvendelig telefon. Det gør vi stadig efter dette iOS kom på gaden. Her er vores afhandling og (indtil videre) sidste opdatering af dette emne, nemlig iPhone 3G med iOS 4.2.
For at gøre en lang historie kort, så kom Apple engang frem med deres meget fine iOS 4. Hvor 3GS brugere blev helt vilde i varmen, blev 3G brugere tilgengæld helt vilde i hovedet. Intet virkede længere i den forstand, at alt gik forfærdeligt langsomt.
Der har været terorier om, at Apple har gjort de gamle 3G‘er langsomme med vilje, for at øge salget (og tvinge folk ud i køb) af den nye iPhone 4. Hvorvidt disse rygter er sande eller ej, vil vi ikke gå videre med, men vi kan roligt sige, at diverse terorier også har været vendt i vores hoveder.
Siden er både iOS 4.1 og 4.2 udgivet og det var først med sidst nævnte, at Apple rent faktisk forsøgte sig på, at forbedre ydeævnen på de gamle 3G‘er. Vi har altid været af den holdning, at hvis de fra start havde valgt at iOS 4 ikke skulle supportere 3G-modellen, så havde det været helt fair. Det skete dog ikke og derfor må man som forbruger gå ud fra, at det er meningen, at man fortsat skal være i stand til at benytte et produkt, der tilsyneladende understøttes af deres nye operativ system. Det har dog ikke været tilfældet for rigtig mange mennesker.
Umiddelbart har Apple vundet, da langt de fleste sandsynglis har opgivet og købt sig en fin iPhone 4. De af os der er tilbage og ikke sådan videre vil give op, har desværre også tabt. For sagen er den, at iOS 4.2 faktisk har hjulpet på problemet, men på grund af den ringe program-memory, der er i de gamle 3G‘er, så kan det tilsyneladende ikke undgås, at man før eller siden bliver ramt af en telefon, der både er langsom og lagger helt vildt, når man forsøger at trykke på skærmen. Eneste løsning so far er, at genstarte telefonen med jævne mellemrum.
Med andre ord : Apple har vundet, forbrugerne har tabt og alle er glade. For vi er vel efterhånden ikke mange der er tilbage med problemet. Livet går videre og vi vælger derfor her hos TurnON, at droppe dette emne fra nu af (med mindre der skulle ske noget rigtig spændende).
Held og lykke til alle iPhone 3G brugere – I får brug for det!
2013 er året hvor TurnON stiler efter en mere simpel fremtid. Nu handler det om Produkter, Tips og Guides og nyttige websites og downloads. Ting der tænder os som skribenter for TurnON, og måske dig, som besøgende.
